Om mig
Det fascinerer mig at arbejde med de gode historier, som rør, inddrager og beriger. Jeg tror på troværdig/ærlig, involverende og dagsordensættende kommunikation. Min mission er at sætte værdifulde aftryk.
Jeg arbejder med alle aspekter af kommunikation – fra overordnede strategiske kommunikationsplaner til arbejdet med at vinkle og definere nøglebudskaberne i nyheder og pressemeddelelser. Jeg rådgiver ledere og støtter organisationer gennem forandringer, strategi- og værdiafklaringsprocesser. Fokus er at skabe bæredygtige resultater.
Kommunikation er et vigtigt ledelsesværktøj til udvikling i organisationen. Ledere bruger ca. 80 % af deres tid på kommunikation. Derfor handler det om, at kommunikation prioriteres i hverdagen. Både når det gælder de overordnede mål, værdier og strategier, forandringsprocesser og de mere jordnære hands-on opgaver. Kort og godt god kommunikation sikrer den røde tråd og forståelse af “the why” bredt i organisationen.
Jeg er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus, certificeret strategisk kommunikationsrådgiver fra Teknologisk Institut, og certificeret rådgiver i lederevalueringsværktøjet “Kommunikationsspejlet”- et effektivt analyseværktøj, der dels giver et præcist overblik over, hvordan lederkommunikationen fungerer, dels med professionel sparring hjælper lederen til at sætte effektivt ind.
Jeg har mere end 20 års erfaring med kommunikation, leder-, medarbejder- og organisationsudvikling. Et miks af ledelsesrådgivning, CSR, værdi- og brandkommunikation, projektledelse og facilitering samt de mere hands on journalistiske discipliner; research, skrive- og redigeringsarbejde til magasin- og kundeblade, online kanaler, tv-produktion, pressemeddelelser samt event- og relationsarbejde.
Jeg er Certificeret Life & Business Coach fra Manning Inspire – et værdifuldt supplement til mine solide praktiske og faglige erfaringer inden for kommunikation og arbejdet med udvikling af organisationer, mennesker og relationer.
Mit coachprogram er fyldt med spændende værktøjer, som jeg bruger flittigt, så jeg på en nærværende og behagelig måde får dig derhen i dit liv, hvor du ønsker at være. Jeg er en passioneret mentor og coach, som ser det unikke potentiale i ethvert menneske, enhverv situation og organisation.
Kontakt mig:
e-mail will add later gmail.com, mobil +45 22961690
Link til mine profiler på fb, linkedin, instagram, twitter

